Hvorfor er vi ikke altid ærlige?
Vi vil allesammen gerne sige sandheden men hvorfor gør vi det så ikke altid? Det taler jeg om i denne episode. Filosoffer har altid været optagede af hvad ærlig er. Jeg kommer med mit bud på årsagen til at vi alt for ofte fraviger vores egen sandhed.
- No title 00:00
Hvorfor er vi ikke altid ærlige?
I dag vil jeg tale med dig om hvorfor vi ikke altid er ærlige.
Du skal lytte med, hvis du vil skabe dig et indblik i årsagerne til det.
Måske kender du udtrykket: med ærlighed kommer man længst.
De fleste af os synes helt sikkert at vi skal sige sandheden, men så sker der noget; et-eller andet som gør, at vi ikke gør det alligevel. vi fordrejer sandheden eller siger den ikke.
Måske siger vi endda noget andet end vi mener.
Eller vi lyver! Enten For os selv eller den anden.
Jeg vil ikke tale om løgne, men om ærlighed og hvorfor vi ikke altid vælger ærligheden.
At være ærlig er at sige sandheden. Det er at svare på hvordan jeg har det, eller sige hvad jeg mener hvis en kollega, medarbejder eller en tredje beder om min mening.
MEN
Det er helt utroligt hvordan en samtale med et andet menneske kan gøre noget ved os. Uanset vore egne intentioner om at stå ved os selv og melde klart ud.
At vi ikke vælger at være ærlige, har flere grunde; jeg kommer ikke ind på dem alle; lige nu ønsker jeg blot at sætte spot på, hvorfor vi ikke siger sandheden.
Og hvad er sandhed. Sandheden er ofte en subjektiv størrelse, og altså ikke noget man kan måle. Alligevel betyder det noget for både os selv og omgivelserne om vi er ærlige.
For os selv betyder det, at vi står ved os, at vi er autentiske, er i integritet.
Når vi er det, så har vi det godt med os selv.
Men ofte ender det desværre med at blive et valg om, om jeg skal have det godt med mig selv, eller jeg skal please og indrette mig efter mine omgivelser.
Alt for ofte vinder omgivelserne. Af gode grunde.
Jeg støtter ikke at det er sådan, jeg kan bare godt forstå det.
Og det forventer jeg at du også kan, fordi du selv kender det.
Jeg vil ikke påstå at vi alle lyver, men vi siger ikke altid det vi egentlig mener og står for.
Og det har bunker af konsekvenser.
Når vi ikke gør det, så svigter vi i et omfang os selv.
Vi underkender vores egen ærlige mening. Og det er ok engang imellem. Problemet er at vi ofte gør det, og på den måde spiser vi af vores egen integritet.
Kender du ikke det at du oplever dig mene noget og hører samtidig dig selv sige noget andet.
Årsagen til det har udgangspunkt i et efterhånden ubevidst regnskab vi lynhurtig laver med os selv.
Vi kalkulerer mere eller mindre bevidst om det kan betale sig at sige hvad vi mener.
Og det som vi forsøger at regne ud er selvfølgelig konsekvensen af at sige hvad vi mener.
Ofte, alt for ofte kommer vi frem til at det ikke kan svare sig lige NU. Måske gider vi ikke tage den ballade lige nu, vi gier ikke bruge kræfterne fordi det ikke er vigtigt nok nu.
Flere årsager:
- status-spil; mindre end
- der er ikke tid
- kulturen
- den anden er vigtigere end mig eller ved bedre
- sagen er vigtigere end min holdning
- min holdning er ligegyldig
- 1000 andre årsager
- selvværd eller mg. Selvtillid.
Det jeg gerne vil med denne podcast er at gøre dig opmærksom på, hvor ofte du gir køb på dig selv.
Hvor ofte du underkender det det mener.
Hvor ofte du stikker halen mellem benene og laver en kalkulation, som ikke er rationel.
Altså, nogle gange er den rationel, for nogle gange betyder der ikke noget hvad du synes.
Men de situationer jeg bringer fokus på med ICEBREAKER konceptet er, at vi skal være ærlige. Når det er både VIGITGT og det er når det er vigtigt at det er svært.
Det er de situationer hvor vi ikke skal tie.
FORDI: vi ville jo gøre det, altså sige sandheden hvis det ikke var svært og hvis vi havde lært det.
Det vi ikke har lært (endnu) det er at det har konsekvenser ikke at sige vores vigtige input der hvor det betyder noget. Enten for os selv eller for sammenhængen.
Forestil dig at du er salgsansvarlig og skal til møde i ledergruppen. Lad os så lege at I skal vedtage en plan for hvordan I skal tilgå den udrulning. De andre 3 er enige med jeres dominerende direktør, som altid vil have ret, og får ret, men du er ikke enig. Og du siger det ikke, fordi du har lært, at det ikke kan betale sig.
Derfor er du for lang tid siden holdt op med at sige hvad du mener. Du nikker, pipper måske lidt, og det ender som forventet. Planene bliver vedtaget. Men det er DIG, ja, dig, der skal tilbage til din afdeling og dine sælgere som i forvejen er pressede.
Tror du det betyder noget om du er motiveret?
Ja ikk?
Og tror du ikke også at det på den lange bane kan betyde at du er alt for presset. Og at det pres kan betyde at du får stress?
Og måske begynder du at drømme om et andet job, og måske søger du det og får det.
Min pointe er at når vi ikke får sagt det der er vigtigt (og det forudsætter selvfølgelig, at der er nogle vil lytte) så får det konsekvenser på den længere bane.
Det er ikke omkostningsfrit ikke at sige til og fra. Ikke at være ærlig.
Så vi slipper på den korte bane for noget ubehag, men regningen bliver større på den længere bane.
Jep – jeg maler pokker på væggen, men det er sådan det foregår ude i virkeligheden.
Og jeg ved udmærket godt at det ikke er let eller enkelt det jeg taler om, for så ville vi jo bare sige til og fra, men det gør vi ikke.
Og det vi ikke er vant til at tage os af, det er konsekvenserne af IKKE at sige noget.
Hvis vi har en kultur på arbejdspladsen som understøtter ærlighed, er det muligt, og meget lettere, at sige det svære. Det er også let hvis vi ved at andre er enige med os.
Eller hvis vi ønsker at provokere.
Men den slags ærlighed jeg vil tale med dig om i dag, er den ærlighed, som vi ofte går på kompromis med, særligt når den ikke understøttes eller vi ikke føler os trygge i den relation vi er i.
Vi mennesker kan være ærlige eller helt ærlige. Eller vi kan lyve.
Jeg taler ikke om overlagte løgne med intentioner om at skade eller forføre, jeg taler om ÅRSAGERNE til, at vi ikke er ærlige.
Og det har en pris når vi ikke er det. Det kan du høre mere om i min podcast: Konsekvensen af det usagte.
Hvad betyder ærlighed: filosofferne har altid været optaget af ærlighed.
og ja, ærlighed er ikke en fast størrelse. Det vil jeg heller ikke gå ind i her.Det er dog et faktum at ærlighed gør os både sårbare og stærke på en gang.
Når vi mere eller mindre bevidst vælger ikke at være ærlige så af-skærmer vi os. Vi gemmer os selv og vore holdninger væk.
Når vi gør det, så gør vi faktisk den relation vi gør det i, sårbar i stedet.
Fordi vi ikke er ærlige.
Vi skaber altså, uden egentlig at ville det, afstand til andre, vore nære, vore kolleger, chef eller medarbejdere, vores partner eller venner i stedet for at nærme os dem.
Som jo egentlig er drømmen i de fleste tilfælde.
I alle sammenhænge har vi et drømmescenarie og et scenarie vi frygter – sådan sat på spidsen.
Og ofte vinder den korte bane over den lange bane selvom konsekvenserne er langt værre.
Det er ligesom klimaforandringerne. – de er svære at forholde sig til før vi selv oplever dem!
Så hvorfor er vi ikke ærlige?
Og er vi kun er ærlige, når det er bekvemmeligt?
For mig personligt er det vigtigt at være ærlig.
Og jeg forsøger At give slip på ‘bekvemmeligheds-ærlighed’ og i stedet vælge at give udtryk for hvad jeg tænker, føler og mener. Stort set Ligegyldigt hvor jeg er, og hvem jeg er sammen med.
Men i nogle sammenhænge er det sværere end andre. For mig kan det være i sammenhænge med kunder hvis jeg ikke føler mig tryg og ved hvor jeg har dem. Lige præcis der vælger jeg indimellem at tilpasse mig…
Måske kender du allerede de 4 undgåelses-typer. Du kan tage testen på min hjemmeside.
Tilbage til ærlighed.
Ærlighed åbner energien
Uærlighed lukker den.
Når vi ikke er ærlige, er det bl.a. fordi:
Rigtig mange af os går rundt enten med en rustning eller maske på.
En slags selvbeskyttende skal som er bygget op af vores forsvarsmekanismer.
Vi bilder os ind, at det er mere sikkert og trygt at lade som om og skjule dét vi tror på, synes eller mener fordi vi er bange for, at andre ikke vil acceptere os eller vil dømme os for vores ærlige mening.
Så ofte vi aktiverer vores forsvarsmekanismer i stedet for vores ærlighed.
Vi tager jeg slags maske på”.
De her masker kaldes for vores persona; den jeg gerne vil være.
Og vi har alle sammen en persona; en maske vi viser verden.
For nogle er den cool, andre virker ligeglade, nogle er overlegne, andre er den søde og forstående. Hvilken maske benytter du dig af?
Ofte forsøger vi at leve op til vores egen maske eller til andres forventninger. Fordi det er lettest på en korte bane.
Problemet er at masken desværre, fører flere problemer med sig end den løser. På den lange bane.
Den beskytter dig ved at omslutte dig.
Men den begrænser dig også, og er med til at skabe afstand til andre.
At være ærlig er at dele din holdning, din mening.
Det er at være autentisk.
For uanset hvad du giver udtryk for udadtil, så har du en holdning, en mening som vil forme din tilgang til de udfordringer du står overfor på jobbet.
Vi kan altså godt lade som om, og vi gør det mere eller mindre alle sammen. ligesom salgslederen jeg fortalte dig om før.
Min pointe er blot,at det ikke kan betale sig på den lange bane.
Vi undviger altså vores ærlige og betydsningsfulde mening mere eller mindre elegant for at beskytte os selv eller vore omgivelser. Husk igen, jeg taler ikke om at ALT skal siges. Men det der er vigtigt skal siges. Uanset om det er vigtigt for dig selv, sammenhængen du er i eller for forretningen.
Hvis din direktør spørger dig hvad du synes, så svarer du måske det du tror han vil synes om.
Vi siger altså ikke sandheden fordi vi ikke vil såre eller såres.
En betingelse for ærlighed er at vi føler os trygge.
Trygge nok til at sige det vi mener.
Det skabes over tid i relation til dem vi omgiver os med, men det er også noget der modnes inde i dig selv.
At kende sig selv er også at turde stå ved sig selv. Og ja, jeg siger turde, for det kræver mod hvis man ved at den holdning man har går imod fællesskabet eller kulturen eller plejer.
Ærlighed bygger stærke relationer og skaber nye muligheder.
Det har jeg lavet en podcast om som hedder kvaliteten af vore relationer på jobbet.
Hvis det var let at være ærlig og det ingen konsekvenser havde, ville vi alle sammen være det hele tiden – men vi har ikke lært det. Vi har lært at tilpasse os og ikke gå imod strømmen eller vise sårbarhed. Vi har taget masken på.
Vi har aldrig lært, hvad prisen for ikke at dele sandheden er.
Med icebreaker-tilgangen vil jeg gøre dig opmærksom på konsekvenserne af den uærlighed, og jeg vil hjælpe dig med værktøjer som gør det klart for dig, at det kan betale sig at stå ved sig selv.
Både for din egen og de andres skyld.
Du kan allerede nu, helt gratis downloade konsekvensberegneren på min hjemmeside. Den hjælper dig med at afdække om du skal sige noget vigtigt eller ej. Og det kan selvfølgelig bedst betale sig at gøre det for du skal kunne se dig selv i spejlet hver dag. Det er umuligt når man hele tiden tilpasser sig andre.
Og det tror jeg, for helt egen regning, at man kan få stress af.
Nogle gange venter vi på ”det rigtige øjeblik” med at tage en vigtig snak med en kollega eller anden vigtig person. Det øjeblik kommer sandsynligvis ikke, hvis ikke du selv skaber det.
Årsagen til at det ikke allerede er sket er NETOP, at det er svært.Ærlighed opbygger fortrolighed.
Og fortrolighed er en betydelig del af en tillidsfuld relation.
Du opbygger ikke tillid ved at skjule dine følelser, dine tanker, dine håb og din frygt.
Du opbygger tillid ved at være åben, ved at være ærlig og oprigtig.
At opbygge tillid er nødvendigt for at personlige relationer, teamwork, organisationer og samfund kan trives.
Så, når vi er ærlige og oprigtige over for hinanden, kan vi opbygge stærke og sunde relationer.
Vi ved, hvor vi står.
Uden dét begår vi dumheder og skader uforsætligt os selv og andre.
Når du er ærlig, er det nemmere at komme i kontakt med andre mennesker, lære dem at kende og lære af dem. Og de vil finde det nemmere at komme i kontakt med dig.
Ærlighed er en dør til nye muligheder der hvor du allerede er, og nye måder at leve og arbejde sammen på.
Forlad din rustning. Giv slip på din maske. Og nyd den tilfredsstillelse, der kommer af at være ærlig og oprigtig.
På min hjemmeside er der en masse gratis værktøjer som kan hjælpe dig et langt stykke ad vejen
Held og lykke